Kropsligt Nærvær

 Sparring/Supervision

Med afsæt i danse- og bevægelsesterapi tilbydes faglig sparring og supervision til terapeuter, psykoterapeuter, psykologer og andre fagpersoner, der arbejder relationelt med mennesker. Forløbene er tilrettelagt som faglig refleksion og kompetenceudvikling med fokus på metode, praksis og professionelt ståsted.

Foredrag og workshops

På mine Workshops og Foredrag vil nærværet, det sanselige og kropslige altid være i fokus, og altid tilrettelagt så der er en kobling til de emner, I har i fokus. 

Temaer kunne være:

  • Angstens mange udtryk
  • Betydning af kroppens sprog i mødet med patienten/klienten
  • Dans arbejdsglæden frem!
  • Dans – og bevæg jeres værdier!
  • Dans- og bevægelse som sundhedsfremmende for mental Sundhed
  • Kan man blive bedre til at kommunikere ved at danse?
  • Smerten som dansepartner

Temaer kunne være

N

Hvordan kan jeg blive bedre til at lytte med kroppen

Det kræver god kontakt til sig selv, at møde et andet menneske med nærvær og tillid.
Som sundhedsprofessionel er det særligt vigtigt, at være opmærksom på hvilke signaler kroppen sender, da det har stor betydning for nærvær, autenticitet og empati. Gennem sanselige eksperimenter styrker vi nærværet og den non-verbale kommunikation. Det foregår ved en vekselvirkning mellem dans, bevægelse, refleksion og dialog – at skabe en forbindelse mellem hoved og krop. Du vil få teori og konkrete redskaber med dig, som straks kan anvendes. Det kræver mod, at blive udfordret på vores vante måde at agere på. Men er du nysgerrig og ønsker at arbejde med kropslig lederskab på en ny måde, så lad os mødes her.

N

Kan jeg blive bedre til at kommunikere i samarbejde med kroppen

Dans & bevægelse skaber forbindelse mellem hoved og krop, og er med til at integrere de ting, vi arbejder med i det verbale. Ved at bringe krop og bevægelse ind i billedet skabes en kontakt til egen kommunikation, som er vejen til bedre at kommunikere med andre.

Du får styrket sanserne i forhold til hvordan kropslig indsigt kan bidrage til kommunikationen. Alene det at vi er sammen udgør et kommunikationsfelt. Vi undersøger denne kommunikation ved at anvende dansen- & bevægelsen som klangbund.

Vi stiller os selv spørgsmålene:

  • Hvordan kan forbindelsen til din egen krop styrke kommunikationen?

  • Hvordan kan forbindelsen mellem mennesker bruges i den verbale kommunikation?

  • Hvordan tør vi være mere direkte & ærlige i kommunikationen?

.

N

Hvordan kan jeg stå stærkere kropsligt i mit lederskab.

Lederens evne til at kombinere sit indre og ydre er en forudsætning
for at være en karismatisk, autentisk og empatisk leder.
Kroppen er en ressource, der skal spille med. Mange ledere kan
forbedre deres professionelle virke ved i højere grad at arbejde
bevidst med relationen mellem krop og hoved og ved at gøre sig
klart, hvordan de to hænger sammen.



N

Hvordan har du det med kroppen?

I sparringen undersøger vi også din egen kropslige tryghed og opmærksomhed – fordi din kontakt med kroppen har betydning for, hvordan du kan støtte dine klienter.

Det kan fx handle om, at du bliver klogere på:

  • hvordan du selv mærker stress, pres og overbelastning

  • hvor let eller svært det er for dig at være i kropslige fornemmelser

  • hvordan din egen regulering påvirker rummet og relationen

  • hvordan du kan bruge din krop som anker i det terapeutiske arbejde

Målet er ikke, at du skal “gøre det rigtigt”, men at du får en mere bevidst, tryg og fleksibel kontakt med din egen krop – som et professionelt redskab.

 

.

N

Hvordan støtter jeg regulering gennem kroppen?

Jeg hjælper dig med at bruge kroppen aktivt som redskab til at støtte regulering hos dine klienter.

Det kan fx være, at du lærer at:

  • få øje på klientens kropslige signaler på overbelastning eller lukning
  • introducere små bevægelser, der kan løsne spænding og skabe flow

  • arbejde med jordforbindelse, tyngde og sansning for at øge tryghed

  • bruge tempo, pauser og stemmeføring til at hjælpe nervesystemet med at falde til ro

Målet er, at du får konkrete, kropsbaserede greb, som gør dig tryggere i at regulere sammen med dine klienter – ikke kun tale om det.

N

Den Professions Personlige Sparring

Den faglige sparring / Supervisionen understøtter en udvidelse af det faglige repertoire gennem kropsligt forankret viden, erfaringsudveksling og fælles refleksion og har ikke karakter af terapi eller behandling.

Skal du have din krop med i din professionelle virke?

Det kræver mod, at blive udfordret på vores vante måde at agere på. Men er du nysgerrig og ønsker at arbejde på en ny måde, så lad os tage en snak.

Ofte stillede spørgsmål

Er faglig sparring kun relevant, hvis jeg allerede arbejder kropsligt?

Nej. Du behøver ikke have erfaring med krops- eller bevægelsesarbejde. Vi tager udgangspunkt i dit nuværende arbejde og bygger stille og trygt ovenpå.

Skal jeg kunne bruge bevægelse aktivt med mine klienter?

Ikke nødvendigvis. Du lærer at inddrage små kropslige og sanselige greb, som kan tilpasses dit fag, din målgruppe og dine rammer.

Hvad hvis jeg føler mig usikker på at arbejde med kroppen?

Det er helt normalt. Vi arbejder også med din egen kropslige tryghed, så du får en roligere og mere tydelig fornemmelse af, hvad du gør – og hvorfor.

Kan jeg bruge det, hvis jeg primært arbejder samtalebaseret?

Ja. DMT-inspirerede redskaber kan integreres i samtale gennem tempo, kropssprog, sansning, pauser og opmærksomhed på bevægelsesmønstre.

Hvad gør jeg, hvis en klient bliver overvældet kropsligt?

Du lærer at opdage tegn på overaktivering eller lukning og at støtte regulering gennem enkle, trygge og graduerede tiltag.

Kan jeg bruge redskaberne med alle målgrupper?

Redskaberne tilpasses alder, diagnose, kontekst og rammer. Du får hjælp til at vurdere, hvad der er relevant, og hvad der ikke er.

Vi har i Enhed for Sundhedstjenesteforskning / Center for Patientkommunikation, Sygehus Lillebælt – Vejle Sygehus, haft fornøjelsen af, i samarbejde med Mette Ørbæk, at kunne tilbyde en medarbejderworkshop med titlen ”Kan man blive bedre til at kommunikere ved at danse?”.Mette havde sammensat et såvel teoretisk som praktisk program, som passede godt ind i den sundhedsprofessionelle ramme. Hun balancerede således workshoppens indhold, så det skabte genklang i forhold til de kommunikative udfordringer, som man kan stå i som sundhedsprofessionel.

Jette Ammentorp, forskningsleder, professor, Ph.d., cand.scient.san

Workshop for Psykomotoriker, Fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionnelle med interesse på hvad bevægelse kan. Jeg søgte inspiration til mit arbejde i psykiatrien og er nysgerrig på danseterapien, da jeg ved man bruger det i fx usa til psykiatriske patienter. Det er ikke særlig udbredt i psykiatrien i dk Personligt fik jeg kontakt med en dyb livsglæde og følelse af “alt er okay”. Professionelt blev jeg inspireret af teorien - hvordan labans bevægeprincipper blev brugt til at beskrive emotionerne og hvordan der kan arbejdes udfra de principper. Det gad jeg godt lære meget mere om. Jeg blev også inspireret af Mettes nærvær og engagement.

Lene, Fysioterapeut

Jeg fik et par AHA-oplevelser hvor det lykkedes Mette at få flere af de “tavse” til at tale. Mette har gennem hele forløbet været interesseret og engageret fra færste mail over tlf. til dagens seance. Hun var meget velforberedt, tillidsvækkende og god til at formidle. Det mest værdifulde af dagen var resultatet af arbejdsgrupperne’s arbejde og drøftelser i plenum gav et billede af problemer og løsninger.

Jesper Andersen, chef – forsyningen, Esbjerg Kommune 

Kære Mette, Mange tak for dit foredrag hos Rotary København-Langelinie d 3. marts. Din fortælling om danseterapi som en måde til at forbedre vores kommunikative evner blev mødt med store interesse af deltagerne. Og at vi fik mulighed for at udføre øvelser i praksis, gjorde mødet til en virkelig anderledes oplevelse end sædvanligt.

Mvh Per Høg Jensen, Præsident 2019/20

Jeg nyder at deltage i Parkinsondans hos Mette. Dansen udfordrer min hastighed, balance, koordination og smidighed. Og så gør dansen mig glad, både på grund af den inspirerende musik og Mettes instruktion

Torben

Jeg har modtaget 3 sessioner online danseterapi. Det var en rigtig god oplevelse. Selvom vores session var online, var det næsten som at være i rummet med Mette – jeg følte mig på intet tidspunkt alene eller utryg. Mette satte noget musik på og vi dansede sammen til musikken. Mette kunne via computeren se de bevægelser, som jeg udførte, hvilket gav os mulighed for at udforske, hvem jeg er og hvilke problemer, som jeg havde fortrængt eller ikke kunne sætte ord på. Jeg lærte også, hvordan danseterapien på en dejlig blid måde, kan hjælpe mig med at flytte mig, grounde mig samt gøre hverdagen meget mere rolig. Jeg lærte, hvordan jeg via mine bevægelser kunne styrke mit selvværd. Jeg har en meget bedre søvn nu. En rigtig god oplevelse som kun kan anbefales.

Elisa

Workshop hvor vi arbejdede med deres værdisæt gennem bevægelse. Dansen afspejlede vores færden med hinanden, som er ud og ind mellem hinanden. Skifte lidt rundt med hvem vi snakker med. Jeg har som ny haft svært ved at huske og forstå vores værdier, men nu hvor vi har bevæget os til dem, så sidder de bedre fast og nu forstår jeg dem bedre. Det var grænseoverskridende og meget andeledes end jeg nogensinde har gjort, men også fedt at mærke at jeg turde bevæge mig, og at mærke vi er trygge ved hinanden.

Kvindenetværk for unge ledere 

I forbindelse med en personlig krise i mit liv, stod jeg pludselig i et vadested hvor jeg ikke længere magtede at kæmpe for at komme videre. En nær ven anbefalede mig at tage kontakt til Mette, jeg satte mig straks og skrev en lang mail til Mette, som var meget hurtig til at svare, at hun godt mente hun kunne hjælpe mig til at komme videre. Vi mødtes ganske få gange og allerede efter et par samtaler med Mette havde jeg fået så mange redskaber til at bearbejde mine problemer og kom dermed videre med et smil på læben, og redskaberne er lige ved hånden og bliver stadig brugt. Mette har været overordentlig flittig til at kontakte mig både under forløbet, men også efter for at høre til hvordan jeg har det, og jeg har altid fået kontakt til Mette uanset tidspunkt hvis jeg fik brug for et godt råd.

Anonym

Er medlem af